Hvad går økonomstyring ud på?

Økonomistyringen i en virksomhed handler om at bidrage til at virksomheden i højere grad opnår målopfydelse, end dens ellers ville have haft gjort, uden økonomistyringen. Selve økonommistyringen som begreb bliver defineret som de processer, som ledelsen iværksætter med henblik på at trække bevidst målrettede beslutninger omkring valg af aktiviteter og udnyttelse af ressourcer såldes, at virksomhedens mål bliver opfyldt bedst muligt.

Økonomistyringen består af 3 dele

Disse tre hovedområder er:

  • At træffe bevidste målrettede beslutninger med det særlige fokus på beslutningers økonomiske konsekvenser.
  • At etablere, udvikle og vedligeholde en organisation, som kan varetage beslutnings- og styringsporcesserne og deres gennemførelse.
  • At registrere, evaluere og kontrollere kvaliteten af virksomhedens faktisk gennemføre beslutninger.

I økonomistyringen vil du oftest lave budgetter, som du vil følge op for ud fra regnskabet i selve revision.

Beslutningsfasen i økonomistyringen

I økonomistyringen indgår beslutningsfaserne:

Fase 1: Observation

Fase 2: Ideformulering

Fase 3: Konsekvensprognoser

Fase 4: Beslutning

Beslutningssituationer

I økonomistyringen tager denne beslutningsfase udgangspunkt i en række af beslutningssituationer:

Strategiske beslutninger

  • Vedrører virksomhedens strukturelle arbejdsbetingelser
  • Kaldes også for strukturelle beslutninger

Taktiske beslutninger

  • Vedrører valg af aktivitetssammensætning og kapacitetsanvendelse inden for rammerne af den strategiske fastlagte struktur. Har to former:

Procesbeslutninger

  • Beslutninger, der har til formålet at sikre en ensartet adfærd for handlingsforløb, der ønskes gennemført gang til gang identisk.

Periodebeslutninger

  • Vedrører planer, som dækker en nærmere afgrænset periodes handlinger.
  • Kan være budgetter, indkøbs, produktions- og salgsplaner.

Operative beslutninger

  • Forstås beslutninger, som ofte træffes i tidsmæssig sammenhæng med at handlingerne udføres.
  • Eksempelvis kundeforespørgsler

Det kan være dyrt at være medlem af den forkerte a-kasse og fagforening

Der er hele 6.000 kroner forskel på prisen om året på den dyreste a-kasse og fagforening, der er samlet ét sted. Du skal for eksempel betalte 12.048 kroner om året hos Socialpædagogerne for et medlemskab af fagforeningen og a-kassen, hvorimod du blot skal betale 6.096 hos Kristelig Fagbevægelse. Du skal dog være varsom på kun at sammenligne ud fra prisen. Christian Lyhne Ibsen, der adjunkt for Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstuder på københavn Universitet, har udtalt til Politiken, at du skal passe på med at sammenligne fagforeninger ud fra prisen, fordi der er stor forskel på, hvad du får hos de traditionelle fagforeninger og de gule fagforeninger. En gul fagforening indgår eksempelvis ikke overenskomster. Hvis du eksempelvis tager medlemskabet hos Krifa for 39 kroner om måneden, så får du ikke særligt meget. Du vil derimod i 3F få overenskomstvaretagelse og interessevaretagelse overfor politikere og arbejdsgivere. Derudover vil du få hjælp, hvis sker brud på overenskomsten. Det kan også være, at du bliver uberettiget fyret.

(mere…)

SMS lån kan være ret dyre

SMS lån kan være utroligt dyre, ifølge en artikel fra politiken.dk. Her kan ÅOP – årlige omkostninger i procent – være på mere end 1.000 procent. Optager du altså et SMS lån på 2.000 kroner og beholder pengene i et år, skal du betale mere end 20.000 kroner tilbage. SMS lånene er berettiget kritiseret. Hvis du derimod låner 1.000 kroner for en måned, koster det oftest 250 kroner, hvilket er lidt andet beløb end 20.000 kroner. Så spørgsmålet er, om kritikken er berettiget?

(mere…)

Er et billån et lynlån?

Hvorfor adskiller man overhovedet et billån fra et lynlån? Det er der bestemt nogle gode grunde til. Selvom de to lån-typer ligner meget hinanden, er der også en rækker af punkter, hvor de to låne-typer adskiller sig fra hinanden. Selvom et lynlån i virkeligheden sagtens kunne være et billån og omvendt, dækker lynlånet mere bredt, hvor billånet dækker mere snævert. Du skal trods alt købe en bil, hvis du skal have et billån. Det skal du ikke nødvendigvis med et lynlån.

(mere…)

Ny lovgivning på vej for at hindre kviklåns dårlige konsekvenser!

Ny lovgivning skal stoppe de fatale konsekvenser som nogle kviklån har for forbrugerne. Erhvervsministeren har forslået at indføre en klausul på 48 timer. Det er dog ikke særligt vidtgående, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har defineret et kviklån som et lån med en løbetid på under 3 måneder. Alle andre lån er pr. definition ikke kviklån og vil ikke være omfattet af det nye forslag, hvis lovgivning bliver indført i Folketinget.

(mere…)